Møder og konferencer hos Hotel Bymose Hegn
Skønne omgivelser i Nordsjælland
Hotel Bymose Hegn er din garant for et vellykket kursus- eller konferencearrangement. Vi sørger for, at du lykkes som arrangør. Vi sætter rammen, så I får det optimale udbytte af jeres dag/-e på hotellet.
- Behagelige lokaler
- Lækker forplejning inkl. snacks til pauserne
- Stort udvalg af teambuildingaktiviteter
- AV-udstyr efter behov og ønsker
- Dejlige værelser
- Grønne omgivelser der indbyder til reflektion
Rummelige lokaler med højt til loftet
med udstyr og behageligt indeklima
På Hotel Bymose Hegn har vi en lang række lokaler i forskellige størrelser. Store til konferencer og større grupper og mindre lokaler velegnet til mindre hold og til anvendelse som grupperum.
Vi har det gængse AV-udstyr og er gerne mod forudgående aftale behjælpelig med at skaffe udstyr derudover, såfremt I skulle have behov for det.
Bordopstilling aftales forud og alt er klart, når I ankommer.
Udluftning undervejs er en mulighed. Lokalerne er udstyret med vinduer og de store lokaler har også en dør udtil, hvor frisk luft kan strømme ind, når behovet opstår.
I vil undervejs kunne nyde fred, ro og tid til fordybelse. Ingen forstyrrelser til at fjerne fokus fra det, der er vigtigt.
I pauserne retter vi an med skønne sunde drikke, frugt, isvand og kaffe er tilgængelig.
Lækker mad til vores gæster
Vi forkæler jer med en sund og velsmagende menu
Vi ved, at maden i forbindelse et kursus eller en konference er en betydningsfuld faktor. Ja, det kan næsten afgøre om arrangementet har været en succes. Det er under alle omstændigheder prikken over i'et, når et arrangement efterfølgende skal evalueres.
Vi sætter en stor ære i at levere mad til vores kursus- og konferencegæster, som påskønnes. Mad som smager. Mad vi selv har lavet - tilberedt af årtidens råvarer og hvis muligt lokale råvarer og varer generelt. Har du smagt vores lækre rugbrød? Brødet kommer fra det lokale Gilleleje Havns Bageri og noget af det vores gæster sætter stor pris på.
Sjove kurser - giv jer selv en udfordring i sent vil glemme
Sjove kurser på kursuscenter i Nordsjælland
Skal I på et kursus, der er lidt udover det sædvanlige? De lange møder, konferencer og kurser der ofte bliver holdt blandt organisationer, virksomheder og foreninger, kan til tider være lange og trættende. Derfor kan det være en god idé at invitere kolleger, foreningens frivillige osv, på et kursus lidt udover det sædvanlige. Det kan eksempelvis være en dag i holdåndens tegn. Her kan I tage på teambuilding og lære hinanden endnu bedre at kende på kryds og tværs, når jeres samarbejdsøvelser sættes på prøve i nye omgivelser. Vi har et væld af forskellige sjove kurser at tilbyde jer på vores kursuscenter på Sjælland.
Styrk sammenholdet med teambuilding kurser
Skal I rystes sammen eller trænger I bare til at have en fed personaledag, så er et teambuldingkursus den oplagte mulighed for netop dette. For selvom I måske er vant til at løse opgaver som et team, vil I her prøve kræfter med opgaver I ikke er vant til at håndtere dagligt, i helt nye konstellationer. Hvem tager lederrollen udenfor kontoret og tager konkurrencegenet over hos jer? Dagen vil være fuld af udfordringer, når I vælger et anderledes kursus.
Sjove kurser i alle afskygninger
Uanset om I er til de actionprægede kurser, eller om I foretrækker en mere rolig kursusdag, når I skal prøve kræfter med et anderledes kursus, så kan I gøre det her hos os. Vi arrangerer erhvervskurser hvor alle kan være med, så sig endelig til hvis vi skal tage specielle hensyn. Hos os kan I nemlig både udfordre jer selv med escape rooms og andre teambuildingøvelser, eller I kan booke en kursusdag med fokus på naturen, hvor I kommer på forskellige vandringer eller kan få unikke smagsoplevelser.
Anderledes erhvervskurser med overnatning
Hvis I ønsker at holde en anderledes kursusdag, hvor der indgår en overnatning, kan I også booke det her på vores kursuscenter i Nordsjælland. En overnatning med middag og morgenmad giver rig mulighed for, at deltagerne kan vende dagens begivenheder og styrke sammenholdet yderligere. Et sjovt kursus er altid en god idé, og vi står klar til at guide jer gennem en sjov og underholdende dag, der helt sikkert vil danne grundlag for et endnu stærkere sammenhold.
Når arbejdsdagen er omme...
er der tid til reflektion og social hygge med kolleger
Når en lang arbejds-/kursusdag er omme, er det tiltrængt med tid til reflektion. Alene og i fællesskab.
Vi har indrettet et skønt fællesrum i kælderen med sofa, billard og musik, hvor dagens begivenheder kan vendes. Eller hvor det sociale samvær er i højsæde med alt andet end det faglige. Et spil billard til at sætte gnist til konkurrencegenet, et spil kort eller blot samtale og musik.
Som kursus- og konferencegæst har du fri adgang til hotellets pool. Så skal tankerne sættes fri, kan en dukkert i poolen være den helt rigtige opskrift.
Hotellet er placeret med kort afstand til Helsinge by. En gåtur til byen eller blot rundt i det smukke landskab kan anbefales.
Brug for hjælp undervejs
Hyggelige rammer og personligt værtskab
I hjertet af hotellet finder du receptionen, hvor vi står klar til at besvare spørgsmål eller være behjælpelig, hvis der opstår behov for at klare en uforudset situation undervejs.
Gitte, Marlene og de øvrige medarbejdere er jeres værter og klarer stort og småt.
Konferencecenter i Nordsjælland til alle konferencer
Vores konferencelokaler er utrolig alsidige og kan rumme konferencer for stort set alle former for virksomheder eller foreninger. Vi har alt, hvad I har brug for af udstyr, så I ikke skal tænke på at medbringe diverse elektroniske løsninger. Har I specielle ønsker til udstyr i lokalet så kontakt os, så vi finder en løsning, der passer til jer. Bordopstillingen er også en essentiel del af forberedelsen til en konference. Skal jeres bordopstilling være traditionel, eller skal der være en helt bestemt bordopstilling? Vi har stor erfaring med at afholde konferencer i vores konferencelokaler i Nordsjælland, og derfor har vi mange forslag til bordopstillinger, der passer til netop det, I gerne vil have ud af jeres konference. Skal der eksempelvis være borde, hvor man nemt kan snakke sammen i små grupper, eller går konferencen primært ud på at lytte til foredragsholdere og lignende?
Vælg mellem forskellige lokaler
Hos os har I samtidig mulighed for at vælge mellem flere forskellige konferencelokaler, så I får et lokale, der passer til det antal mennesker, I bliver til konferencen. Er lokalet for stort, kan det nemlig hurtigt blive svært at fange deltagernes opmærksomhed, hvorimod et lille lokale hurtigt kan virke indelukket og varmt, hvis der er for mange mennesker.
Plads til at fokusere på det vigtige
Det kan være svært for selv den bedste at holde koncentrationen til en konference, der strækker sig over en hel dag. Vores konferencecenter på Sjælland giver jer de bedste forudsætninger for at holde koncentrationen og fokusere på det, der er vigtigst, nemlig indholdet af konferencen. Vi har sørget for de bedste rammer, hvor I ikke bliver afbrudt af unødvendige forstyrrelser under konferencen. Men derudover har vi også sørget for, at omgivelserne er helt i top. Eksempelvis har vi sørget for lokaler, der er rummelige med et godt indeklima. For et dårligt indeklima kan forværre koncentrationen og gøre det svært at fokusere på indholdet af et oplæg, når hovedet bliver tungt på grund af indeklimaet.
Komfort under hele konferencen
Det er ikke kun indeklimaet i et rum, der kan gøre det svært at koncentrere sig, når man skal sidde til en konference i længere tid. Møblerne spiller også en stor rolle, når det kommer til, hvor længe man kan koncentrere sig. Derfor har vi sørget for komfortable stole i alle vores konferencelokaler, så gæsterne ved konferencen kan fokusere fuldt ud på indholdet, uden at blive forstyrret af, at de sidder dårligt. En dårlig stol kan give problemer med ryggen, nakken osv, så hvorfor risikere at fjerne fokus fra konferencen, ved at have dårlige stole til gæsterne?
Fuld forplejning med lokale råvarer
Vi leverer fuld forplejning i høj kvalitet, når I holder jeres konference i vores konferencecenter på Sjælland. Her kan I, i jeres tiltrængte pauser, nyde lækre forfriskninger og måltider, tilpasset de behov I har. Ønsker I eksempelvis en fuld vegetarisk konferencedag, så er det bare at give os besked. Vores måltider tilberedes altid af de bedste råvarer i sæson, så I altid får en menu, der er tilpasset den årstid, konferencen finder sted på. Ved os kan I forvente at få serveret sunde, vitaminfyldte måltider og drikkevarer, der giver jer de bedste forudsætninger for at tanke op og være klar til næste halvdel af jeres konference.
Gode muligheder for frisk luft og “walk and talk” undervejs
Det kan ofte være tiltrængt med noget frisk luft, når man afholder en konference. Og for mange kan det være en god anledning til at få et afbræk fra at sidde på sin stol, og komme ud og gå en lille tur. En kort gåtur for at få lidt frisk luft til hovedet og bevægelse i benene er samtidig en oplagt mulighed for at lave en walk and talk øvelse. Her kan de deltagende have en dialog omkring konferencens indhold og sparre med hinanden, og på den måde få glæde af hinandens tanker, observationer og ideer. Hvad end det er en tur rundt om bygningen eller en tur i de grønne områder omkring hotellet, er der rig mulighed for at få rørt benene lidt under konferencen.